Hvad du får adgang til
Opslaget viser fire ting, og de er alle værd at notere:
- Om du er registreret, og med hvor mange sager.
- Hvem der har indberettet dig — kreditor, advokat eller inkassobureau.
- Hvilket beløb sagen står med.
- Hvornår registreringen blev oprettet.
Den anden er den vigtigste: uden indberetterens navn kan du hverken betale det rigtige sted eller gøre indsigelse. Se hvordan du læser felterne.
Kun dine egne oplysninger
Adgangen er personlig. Du kan se, hvad der er registreret om dig — ikke om andre, og ikke hvem der har slået dig op.
Hjælper du en pårørende, må du ikke logge ind på deres vegne, heller ikke hvis de beder dig om det. Du kan sidde med, mens personen selv logger ind, og hjælpe med at forstå det, der står. Skal du kunne handle over for kreditorerne på en andens vegne, kræver det en fuldmagt.
Hvis du ikke kan logge ind
Adgangen bygger på MitID, og uden MitID kommer du ikke ind digitalt. Er dit MitID spærret eller ikke oprettet, skal det bringes i orden først — det er en forudsætning for stort set al digital selvbetjening i Danmark.
Alternativet er at bede om oplysningerne skriftligt. Et kreditoplysningsbureau må opkræve et mindre beløb pr. påbegyndt side for en skriftlig meddelelse, mens et svar, du ikke har forlangt skriftligt, ikke må koste noget. For de fleste er det digitale opslag hurtigere og gratis.
Et login dækker kun ét register
Det er den fejl, der koster flest folk tid. Dit rki login giver adgang til Experians register — ikke til Debitor Registret, som drives af Dun & Bradstreet og har sin egen selvbetjening.
Registrene deler ikke data. Vil du vide, hvor du står, er svaret to logins, ikke ét. Se den fulde gennemgang af, hvordan du tjekker.
Opslaget skader ikke din kreditvurdering
Det er en udbredt bekymring, og den er ubegrundet. At se sine egne oplysninger er en indsigt i egne data — ikke en kreditansøgning. Det efterlader ingen spor, der tæller imod dig, og du kan gøre det så ofte du vil.
Til gengæld kan mange faktiske ansøgninger i træk se uheldige ud hos en långiver. Det er en anden ting, og en god grund til at slå op i stedet for at søge videre efter et afslag.
Hvornår du bør logge ind
- Efter et uventet afslag — for at finde ud af hvorfor.
- Før du søger noget større — bolig, bil, bankskifte.
- Et par uger efter en betaling — for at kontrollere, at sletningen er slået igennem. Se hvordan sletning foregår.
- Hvis du er flyttet — breve om rykkere og registrering sendes til den adresse, kreditor har.
Hvad du kan gøre, når du er logget ind
Adgangen giver dig indsigt — ikke handlemuligheder. Du kan se, hvad der står, men du kan ikke betale, slette eller rette noget derinde.
Det lyder som en begrænsning, men det er faktisk den vigtigste oplysning at have med sig: alt det, der skal ændres, ændres hos indberetteren. Se hvordan en registrering opstår.
De fire felter, du skal notere
- Indberetter. Den eneste, der kan få registreringen fjernet.
- Beløb. Inklusive gebyrer og renter lagt oveni undervejs.
- Registreringsdato. Startpunktet for femårsfristen.
- Antal sager. Hver med sin egen frist.
Skriv dem ned, mens du er logget ind. Det er dét, der gør forskellen på at kunne handle bagefter og at skulle logge ind igen. Se hvordan beløbet bygges op.
Sikkerhed: hvad du aldrig skal gøre
- Log aldrig ind via et link i en mail eller sms, der beder dig tjekke din RKI-status. Gå til siden selv.
- Oplys aldrig MitID-koder til andre, uanset hvem de siger de er. Hverken registret, din bank eller en myndighed vil bede om dem.
- Betal aldrig for at se din egen status. Opslaget er gratis.
- Brug ikke andres MitID, heller ikke med samtykke.
Folk med økonomiske problemer er et almindeligt mål for svindel, netop fordi presset gør en mindre kritisk. Et tilbud, der lover en hurtig løsning mod betaling, er værd at gå uden om.
Efter login: de næste skridt
Er der en registrering, går vejen videre sådan her:
- Kontakt indberetteren og bed om en specifikation af beløbet.
- Betal, eller aftal en afdragsordning — skriftligt.
- Bed om bekræftelse på, at sagen meldes slettet.
- Log ind igen efter et par uger og kontrollér.
Er registreringen forkert, gør du i stedet indsigelse. Se hvordan du klager.
Login til det andet register
Debitor Registret har sin egen selvbetjening hos Dun & Bradstreet, også med MitID. De to registre deler ikke data, så et login dækker kun det ene.
Har du fået afslag på kredit og finder ingenting i RKI, er det næste sted at se — ikke den næste udbyder. Se Debitor Registret og RKI-registret.
Ofte stillede spørgsmål om login
"Er der en app?"
Adgangen sker gennem selvbetjeningen i browseren med MitID. MitID-appen bruges til selve identifikationen, men opslaget i registret foregår på hjemmesiden.
"Hvorfor bliver jeg bedt om MitID til noget, der handler om gæld?"
Fordi oplysningerne er personlige og følsomme. MitID er der for at sikre, at kun du kan se, hvad der er registreret om dig — ikke for at knytte opslaget til en ansøgning.
"Kan jeg logge ind, hvis jeg bor i udlandet?"
Har du fungerende MitID, ja. Den danske registrering består, uanset hvor du bor, og det gør gælden også.
"Hvad hvis jeg har skiftet navn?"
Registreringen følger personen, ikke navnet. Er der uoverensstemmelser i det, du får vist, så bed indberetteren om at få oplysningen rettet.
"Kan jeg se gamle, slettede sager?"
Nej. Registret viser det, der står nu. Er en sag faldet ud efter fem år eller blevet slettet ved betaling, er den væk — derfor er det værd selv at gemme dokumentationen undervejs.
Kort opsummering
Et rki login sker med MitID hos Experian, det er gratis, det efterlader ingen spor, og det viser kun dine egne oplysninger. Notér indberetter, beløb, dato og antal sager, mens du er inde.
Og husk, at det kun dækker det ene register. Debitor Registret har sin egen indgang. Se hvordan du finder ud af, om du står registreret.
Hvad du bør gøre umiddelbart efter
Selve opslaget er hurtigt overstået, og det er netop derfor, mange lukker vinduet igen uden at have brugt det til noget. Brug fem minutter mere, mens oplysningerne er foran dig.
Gem et skærmbillede med dato. Skriv indberetterens navn og sagens beløb ned et sted, du kan finde igen. Og notér registreringsdatoen — det er den, femårsfristen løber fra, og den er svær at rekonstruere bagefter.
Har du flere sager, så lav en enkel liste med én linje pr. sag. Det lyder banalt, men det er forskellen på at kunne handle systematisk og på at skulle logge ind igen hver gang, du skal huske et beløb.
Er der ingen registrering, er det også værd at notere datoen for opslaget. Får du senere et afslag, ved du, hvornår du sidst havde et rent register — og at forklaringen dermed ligger et andet sted. Se hvordan du læser oplysningerne.
Når login er det eneste, der står i vejen
En del henvendelser handler ikke om gæld, men om adgang: MitID virker ikke, telefonen er skiftet, eller koden er væk. Det er værd at få bragt i orden af flere grunde end denne ene, for uden MitID er stort set al digital selvbetjening i Danmark lukket land — bank, borger.dk, sundhedsdata og altså også kreditoplysninger.
Er MitID spærret, retter du henvendelse der, hvor det er udstedt. Imens kan du bede om oplysningerne skriftligt hos bureauet; det må koste et mindre beløb pr. påbegyndt side, mens et svar, du ikke har bedt om skriftligt, ikke må koste noget.
Og lad være med at bruge en tredjepart, der tilbyder at slå op for dig mod betaling. Det er hverken nødvendigt eller sikkert. Se hvordan opslaget fungerer.
Kort opsummering
Log ind med MitID hos Experian. Notér indberetter, beløb, registreringsdato og antal sager. Opslaget er gratis, efterlader ingen spor, og viser kun dine egne oplysninger. Log aldrig ind via links i mails, og betal aldrig for at se din egen status. Og husk, at det kun dækker RKI — Debitor Registret har sin egen indgang.
Er du i tvivl om noget af det, du ser efter login, så begynd med indberetterens navn og ring dertil. Det er den hurtigste vej fra oplysning til handling, og de kan svare på, hvad sagen konkret drejer sig om.
