Står jeg i RKI?

Står jeg i RKI? Det burde man være helt sikker på. Hvis nogen vil registrere dig som dårlig betaler i RKI, så er der helt klare regler for, hvordan proceduren er for det. Man kan sige, der er tre veje til registrering i RKI. Du kan komme til at stå i RKI, hvis du skriftligt accepterer, at du har en gæld til kreditor. Du kan blive registreret i RKI, hvis der ligger en dom fra retten om, at du skylder kreditor penge. Endelig tredje vej er, hvor der ikke er afgørelse i retten, eller der er ingen skriftlig accept fra dig om, at du skylder penge. I sidste tilfælde kan du sendes til registrering i RKI, hvis du skylder penge væk og ikke kan betale din kreditor, så skal kreditor rykke dig for pengene mindst tre gange, og den sidste gang skal du informeres om, at kreditor vil sende din gældspost til registrering i RKI. Hvis parterne ikke er enige om gælden,må kreditor ikke sende sagen til RKI, men sagen skal så klares i retten. Det betyder altså, at hvis du ikke er enig med kreditor om gælden, så skal du gøre indsigelser. Så må kreditor ikke sende sagen til registrering i RKI. Hvis du ikke gør indsigelser, kan man sige, at du accepterer registreringen i RKI.

Hvis kreditor sender din sag til registrering i RKI, vil du altid få besked fra Experian, der ejer RKI, om at du er blevet registret i RKI. Du vil få at vide, hvem der har indberettet dig, hvornår du er blevet indberettet, og hvordan du kan blive slettet i RKI.

Der er tre måder, man kan blive slettet på i RKI. Hvis du betaler din gæld, vil din registrering blive slettet. Hvis du protesterer over din registrering og ikke er enig i registreringen vil RKI stille det i bero,inden der ligger en retsafgørelse. Din registrering kan måske også slettes, hvis du laver en aftale med din kreditor om at afvikle din gæld på den ene eller anden måde.

Hvis du ikke prøver at blive slettet i RKI, vil din registrering stå der i fem år. Efter fem år slettes registreringen, men du skylder stadigvæk pengene.

RKI status. Du kan tjekke din RKI status ved at logge ind med NemID på dininfo.dk

Hvis din gæld er over 1.000 kroner vil oplysningerne være tilgængelige for alle kunder i Experian, Kun medlemmer har adgang til databasen.

Det kan naturligvis give store problemer for din kreditværdighed, Da næsten alle i den finansielle verden vil trække på de oplysninger, der er mulighed for at få, hvis de skal give dig kredit.

Skyldnerregistrene bruges af firmaer for at sikre sig mod dårlige betalere. Hvis du er registreret som dårlig betaler, kan det betyde, at du ikke kan låne penge på normal vis. Du skal måske finde kautionister, der vil stå inde for dit lån. Du kan sandsynligvis ikke købe på afbetaling.

Dit visakort bliver måske ændret til et debit kort, hvor du ikke kan overtrække din konto. Dit benzinkort bliver måske også inddraget, og der kan være andre ting, der kan give problemer.

Så det smarteste er jo at undgå at komme i RKI. De fleste, der ender der, har jo nok haft en fornemmelse for, at det ville ske. Mange har i perioder “glemt” at åbne rudekuverterne, fordi man godt vidste, at det ikke var godt. Men det er sjældent, at problemerne forsvinder af sig selv, så man er nødt til at være proaktiv og handle.

Hvordan kan man undgå at komme i RKI? For det første bør man ikke låne penge,hvis man ikke har et overblik over sin økonomi. Inden man lån penge skal man lave sig et budget, der viser, at det er muligt at overholde den aftale, man indgår med låneudbyderne.